torsdag den 9. juni 2011

Melankoli




De har så travlt med at huske og mindes
Tiderne fra dengang de var unge
Dengang alting jo var bedre
50’ernes kjoler
og 60’ernes barske oprør
70’ernes frie tøjler
og 80’ernes sjove hår

De har så travlt med at bande
Vores betongrå nutid væk
Drikker urtethe og læser avisernes artikler
omhandlende naturkriser
og alverdens terrorister
Bander over slankekure
Og lovpriser tiderne
Uden makeup
med løse bukser
Og plads til kaffe og kage og blomster i håret

Men hvad med os
der hverken kender til oprør
Eller frie bryster i bluserne
Hvad med os
der ingen erfaring har
med frihed og samvær
Der kun kender til rygeforbud
Og sammensnerpede munde
Skjulte blikke
Når vi løber gennem gaderne
Nøgne

Hvor bliver vores tid af?
Hvor er vores oprør
Mod kvinder i køkken
Hvor er vores oprør
Mod voksnes ubarmhjertighed
Og vold mod moderjord
Hvor er vores oprør
mod kommunefarvede bygningsblokke
og nedslagtning af alle farver i verden
Hvor er vores oprør
Mod sult og drab og AIDS
og halvintelligente skallede mænd
der føler de ejer det hele
Når de så fint formulerer
”Vi holder et klimatopmøde”

1 kommentar:

Faste læsere