Blækstempler 

Du slipper dit es, sætter punktum efter min sætning.
Kaffegrums. Sorte trætte øjne.
Alting virker gråt, selv det grønne græs.
Hvor er vi i verden?

Dine øjne er blinde
Når jeg endelig fanger dit blik
Vores munde står stille
Dine læber
vil nok aldrig nærme sig mine igen


Du sætter dit blækstempel. Sætter en ende, en stopper for det hele

En bombe er sprunget
Vores eller min
Verden er slukket
Af os
eller af dem

Jeg vil væk.
Jeg vil hjem.
Jeg vil gemmes i velduftende ren dyne.
Men kender jeg hjemmet? For hvor er vi?
En halvt forbrændt, halvt fordrunknet verden
Druknet i affald og dødsens forurenet olie-saltvand.